søndag den 23. februar 2014

En på opleveren!

"Hvis du kun havde fem dage tilbage i Danmark, hvad ville du så gøre? - Hvad jeg ville gøre? Jeg tror jeg ville... Holde en afskedfest!" Og det gjorde vi så. I går fik vi sagt ordentligt farvel til flere af de nærmeste venner. Aftenen opsummeret i nogle få billeder:

Intet slår natmad


Her kommer alle klicheerne om, hvad man går og føler lige op til den store udstævning, for vi går med de samme følelser, som alle andre der skal afsted på en længere færd.
Sommerfuglene i maven er ikke at fornægte, det er ikke til at forstå at vi har set vores venner for den sidste gang i de næste mange måneder. Panikken over pakningen er så småt begyndt at brede sig, og vi tæller ikke længere dage, nærmere timer, til flyet letter. Selvom vi forventer at møde energiske børn, søde mennesker og ris i lange baner, har vi indset at det trods alt er Kina, det drejer sig om, og at vi derfor må forvente at intet et som det plejer. Så der intet andet for end at tage imod alt med åbne arme og tage alt som en oplevelse.

Vi flyver på torsdag klokken 13.15 fra Kastrup Lufthavn sammen med 11 andre unge danskere.
Vi glæder os til at berette om vores kinesiske eventyr, og vi håber I vil bære over med vores referencer til Nik & Jay, samt den sikkert alt for ironiske og indforståede humor.

Ses i Kina!
/MT & CJ