Jeg (Clara) arbejder 4 formiddage om ugen i You & Me. Jeg kan ikke sige at det minder om noget vi har der hjemme, for det er virkelig kinesisk. Det er børn (babyer) fra 1-3 år der går her, de har så for det meste en (helst to) enten forældre eller (for det meste) bedsteforældre med sig. Vi har som lærere kun noget med børnene at gøre når vi underviser dem, da de ellers resten af tiden altid er omgivet af forældre og bedsteforældre. Jeg underviser i gennemsnittet 3 gange om ugen. Mine klasser er for det meste på 4-5 børn i 2-års alderen. Jeg har en enkelt klasse, hvor der kun er 2 babyer på omkring de 12 mdr. Min undervisning er MEGET simpel og består mestendels i gentagelser af de to ord børnene skal lære. Babyerne lærer jeg ikke specifikke ord, der gør jeg egentlig mest ud af at tale engelsk til dem i simple ord, "læse" bøger for dem og ikke mindst synge. Undervisningen i de forskellige klasser kan godt virke rigtig diffus, da børnene altid hellere vil lave alt andet end de aktiviteter jeg har planlagt. På sin vis er det også absurd at de i den alder (hvor de knap nok kan snakke kinesisk) skal "undervises" i engelsk. Derfor gør jeg meget ud af at det hele skal være leg, og at det foregår på børnenes præmisser, så hvis de synes klodserne er rigtig spændende, leger vi bare med dem i stedet for det, jeg ellers havde planlagt.
Men det er jo ikke kun de søde små jeg underviser, det er også deres følge af familiemedlemmer. I starten var jeg meget nervøs for at forældre og bedsteforældre ikke syntes jeg gjorde det rigtigt/godt nok, men efterhånden som tiden er skredet frem, ser jeg dem mere som en ressource end som en hindindring. Jeg kan bede børnene om at sætte sig ned hos dem, og på den måde holde dem lidt i ro, samtidig er de også rigtig gode til at opfordre barnet til at tage del i undervisningen. Men nogle gange giver bedstemødrene sig til at snakke højlydt med hinanden, mens det så bliver overladt til mig at holde styr på både undervisning og unger. I flere tilfælde har jeg været nødt til at tysse på dem, hvilket ikke er det fedeste. Så er der selvfølgelig også de bedstemødre og mødre der selv gerne vil lære noget af mig, og faktisk går mere op i undervisningen end deres barn(barnebarn) gør.
Jeg har virkelig haft nogle sjove oplevelser i You & Me, og det bliver vemodigt at sige farvel til mine kollegaer og ikke mindst børn og bedsteforældre om en tre ugers tid.
 |
| Klassisk undervisning i You & Me, her i tallene 1 og 2 |
 |
| Nogle skal lige hen og se tallet helt tæt på |
 |
| Så går jeg ellers rundt til hver enkelt og gentager tallet, og håber på at de vil gøre et forsøg på at sige det, hvilket sjældent er tilfældet. Efter sådan en runde starter leg og dans |
 |
| Det er svært at holde koncentrationen når der er en fotograf til stede, også selvom bedstefar virkelig prøver at gøre det interessant. |
 |
| Et klassisk billede, mens jeg prøver at undervise lidt efter planen, har klodserne fanget lille Richards opmærksomhed. Jeg har vidst glemt at fortælle at de fleste kinesere har to navne, deres eget kinesiske og så et engelsk, der er nemmere for os at udtale. Nogle får det i en rigtig tidlig alder, og de reagerer derfor slet ikke på det engelske. Jeg kan derfor kalde på lille Richard lige så meget jeg vil, uden at der sker noget som helst. Det er dog langt fra alle babyerne, der har fået engelske navne, og de kinesiske er virkelig svære at huske. |
 |
| Undervisning og kaos i min lille klasse, det er skønt! |
