onsdag den 23. april 2014

Flere billeder

Stemningsbillede fra metroen i Beijing, Amy og Hua Xi Meng ( Amalie og Simon)

Olympic City by night, Birds nest

Menneskemylder på Den Himmelske Fredsplads

Den Gyldne Strøm i Den Forbudte By

Så enorm og storslået, Den Forbudte By

De Ni Dragers mur i Den Forbudte By

Templet for God Høst i Himlens Tempelpark, vejret var helt fantastisk

Stemningsbillede, Simon og Jennifer, 
En lille del af Lama Templet i Beijing

Meget simpel undervisning i min babyclass

Sunny og Quinnie der poser

Selvom man som lærer ikke må have en yndlings, bliver jeg desværre nødt til at indrømme at Steven virkelig har charmet sig ind på mig. 

Fik sneget mig til et billede af den ellers meget generte Sean.

Pyjamasdag i you&me, alle babyerne i pyjamas hos deres bedsteforældre/forældre
Eeva og jeg i vores "pyjamas" (Pink heldragt i plys) sammen med en af mine elever: Cherry (og hendes bedstemor)

Fest, farver og frisk luft!

Først vil vi begge gerne undskylde for de lange perioder, der kan gå mellem vores blogopslag. Vi har fået op til flere klager og vi undskylder derfor mange gange. Det gode ved at vi lader der gå så mange uger mellem, er at vi så har endnu mere at fortælle jer nu.

Tiden flyver af sted her i Kina, til tider går den næsten lidt for hurtigt. Fem dage om ugen står den på undervisning og forberedelse der til, mens vi ofte får weekenderne til at gå med fest og farver samt udforskning af Tianjins og Kinas finurligheder.
Arbejdet med børnene vækker begejstring og skaber samtidig forbavselse over de kinesiske opdragelsesmetoder, som virkelig kommer frem i skolen. At opleve en 3-årig blive slået med flad hånd er på grænsen til, hvad man som vesterlænding kan gå med til. Men børnene er rigtig dejlige, specielt min babyclass med børn på 3 år er helt fantastisk, både fordi de er et lille antal på 12, men også fordi de er i en herlig alder, hvor de bl.a. elsker at fortælle mig lange historier på kinesisk, som de naturligvis regner med at jeg forstår alt af ( man kommer langt med ”okay, great idea og yes”). Dog er det også i denne klasse jeg ofte oplever hårde opdragelsesmetoder, hvilket næsten ikke er til at bære. Jeg har flere gange været nødt til at vende ryggen til og trække vejret dybt for ikke at bryde ind. Det eneste jeg kan gøre er at trøste barnet efterfølgende, hvilket selvfølgelig også er vigtigt. Dette har dog resulteret i at børnene straks løber hen og klynger sig til mig når deres lærere bliver for strikse.
Ude i min preschool klasse, hvor børnene er omkring 6 år, havde jeg en dejlig oplevelse. Jeg underviste i Fairytale og da vi kom til flashcardet med ”Dragon” var der pludselig en dreng der rakte hånden op og spurgte, hvordan en drage kan spy ild uden at brænde sig i munden, kort efter var der en, der bemærkede at den drage jeg havde tegnet havde meget små vinger i forhold til dens krop, og at det jo derfor ikke var muligt for den at flyve. Så måtte jeg jo ud i en længere forklaring om drager, hvor hovedpointen var at de naturligvis kun eksisterer  i eventyr. Efter det spurgte jeg dem om de kendte nogen film med drager, og alle hænder røg i vejret ( de fik naturligvis lov til at svare på kinesisk, og min assistent teacher oversatte så). Det var så skønt at opleve at børnene interesserede sig for emnet, ellers står den meget på gentagelse af de forskellige ord og efterfølgende forskellige lege.

Weekenderne er virkelig vores afbræk fra hverdagen, hvor man enten for søvnunderskud eller overskud, afhængig af hvor vild byturen bliver. I gruppen er vi rigtig gode til at tage initiativ til forskellige aktiviteter og destinationer der skal udforskes. For tre weekender siden tog alle 13 på spontan tur til Beijing. Vi boede i udkanten af hutong området, så centralt som muligt når man har så lille et budget som os. Vi havde en forlænget weekend, da kineserne havde helligdag, hvor man ærer de døde. På grund af denne helligdag var der utroligt mange mennesker i byen, hvilket vi især mærkede i metroen og Den Forbudte By. Sidstnævnte oplevede vi på en solrig lørdag, og man blev virkelig bjergtaget af dens enorme størrelse. Dog skulle man skubbe og mase for at komme helt tæt på de fleste af bygningerne og få sneget sig til et lille billede. Søndag var der igen fantastisk vejr, hvilket gav os mulighed for at besøge Himlens Tempelpark, hvori Templet for God Høst ligger, et enormt og farverigt buddhistisk tempel. Ved siden af det ligger det velbesøgte perlemarked, hvor man både kan købe ”mulberry” tasker og ”Converse” sko, hvilket jeg naturligvis gjorde. Alt kan og skal pruttes om, det kom derfor heller ikke bag på nogen, at det var her vi mødte det største antal danskere i al den tid vi har været i Kina. Weekenden bød også på mange andre oplevelser både Olympic City, Lamatemplet og udforskning af hutongerne. Vi var alle ret smadrede, da vi kom tilbage til skolen mandag aften. Dette forhindrede os dog ikke i at tage til den månedlige vinsmagning på den franske restaurant Le Loft aftenen efter. Det var som altid en dejlig aften, hvor vi fik god fransk/vestlig mad og lækre vine.

Den efterfølgende weekend tog både Marie og jeg begge ud af byen. Jeg tog sammen med Marie K fra gruppen 4 timer ind i landet for at undervise fattige børn i engelsk, mens Marie tog til Beijing for at opleve byen sammen med sin mor og bror, der kom på besøg.
Alle fra holdet var egentlig interesserede i at komme af sted til landsbyen, så vi lavede en lodtrækning og Marie K og jeg var de heldige vindere.  Vi kørte 4 timer ind i landet med tre kinesere: Vores tolk Lily, vores Driver og en kvinde som vi virkelig ikke ved hvilken funktion havde. Vi vidste ikke helt hvad vi havde sagt ja til, da vores kinesiske kontaktperson Sunny havde fortalt os at det ville være en fattig landsby. Men da vi kom frem blev vi behageligt overraskede, byen var på størrelse med en mindre dansk provinsby, og vi skulle bo på et rigtig fint hotel. Dog var det tydeligt, at byen var fattigere, end hvad vi er vandt til her i Tianjin. Der var utroligt mange gadehunde og den lokale park var virkelig smudsig sammenlignet med vores park i Tianjin. Vi underviste sammenlagt en time, hvilket gik rigtig fint, men det var tydeligt at børnene var meget dårlige til engelsk og slet ikke vant til at blive undervist gennem leg. Resten af tiden gik med at opvarte os, vi spiste på tre forskellige restauranter og var hele tiden sammen med en større flok af kinesere, der alle synes, det var rigtig spændende, at der var besøg fra udlændinge. De viste os også nogle virkelig smukke bjerge og vandfald der lå i nærområdet. Det var faktisk den første natur vi har set i Kina (som ikke var en park), og det var virkelig skønt at opleve, specielt den friske luft var tiltalende. Vi var begge ret smadrede efter endnu 4 timer i bilen på vej hjem, men vi havde virkelig fået en på opleveren og set en anden side af Kina.

Fredag tog Marie afsted til Beijing for at mødes med hendes mor og lillebror sammen med Ditte, hvis forældre også var kommet til Kina. Weekenden i Beijing blev brugt på at gense Den Forbudte By, være ude ved Den Kinesiske Mur og få opfrisket gennem familien hvordan de første dage i Kina er, hvor alt er nyt og mærkeligt. Søndag gik turen for de tre mod Tianjin, hvor Birgit og Mads skulle tilbringe tiden indtil onsdag. Birgit og Mads blev indlogeret på Cathay Futures hotel, som befinder sig i samme bygning som vi bor i, så de kunne faktisk ikke bo nærmere. Mandag morgen stod den på deres første møde med kinesisk morgenmad, som på ingen måde ligner den danske, og derfor kan virke uoverskuelig og ikke særlig indbydende til at starte med, men med lidt guidning til hvad der er det bedste at få, klarede de sig fint igennem den. Herefter gik turen op til Middle Class 3, hvor de overværede Marie undervise. Resten af dagen gik med at de blev vist rundt på skolen og i lokalområdet og til sidst sluttede de af inde på en rigtig god Hot Pot restaurant inde i centrum, hvor forvirringen over hvordan man spiser kinesisk mad igen brød ud i lys lue hos Birgit og Mads. Tirsdag var de igen med til undervisning denne gang i Middle Class 4, hvor Birgit, en garvet folkeskolelærer, kunne forsikre Marie om at de to klasser hun underviser virkelig er meget forskellige. Hvor børnene i Middle Class 3 for det meste er ret gode til at være stille og generelt alle er ivrige efter at lære har de i Middle Class 4 meget sværere ved at holde koncentrationen, og mange vil hellere sidde og irritere sidemanden end at høre efter. Det var meget rart at høre at klassens sammensætningen af børn bare gjorde det sværere at undervise dem, og at deres manglende koncentration ikke bare hang sammen med at man var en dårlig lærer. Dog skal det understreges at det langt fra er umuligt at have gode engelsktimer inde i Middle Class 4, og at Marie aldrig gruer for tirsdagene og torsdagene inde hos dem. Resten af tirsdagen brugte Marie på at vise Birgit og Mads mere af Tianjin, og tidligt onsdag morgen var det så tid til at sige farvel til dem, da de skulle med et fly videre til Xian. Senere har Marie hørt fra dem at Xian var en fantastisk by at være i så det får os bare til at se endnu mere frem til næste søndag, hvor hele holdet og Sunny tager toget til byen.

Sidste uge skete der også ting og sager her på skolen. I You&me var der Pyjamasdag, hvor alle lærerne (Eeva og jeg inklusiv) blev klædt ud i bamse-heldragter. Der var stort show, hvor lærerne havde lavet dans og babyerne lærte at børste tænder, vaske hår og hvad der ellers hører med til en morgenrutine. Samme dag var der et helt dansk dansehold og se skolen. Det er så specielt at se danskere her, at vi næsten reagerer som kineserne, hvilket er lidt pinligt. Sidste uge fik jeg også afprøvet kinesisk massage, hvilket er helt modsat thai-massage. Her i Kina er det blinde mænd der masserer en, og det er yderst smertefuldt. Jeg var øm flere dage efter. Men heldigvis koster en halv time kun 35 yuan, dog er det ikke noget der skal gentages alt for ofte, da man ikke ligefrem nyder det.

I weekenden var alle fra gruppen, der arbejder i Kindergarten på tur med lærerne, på nær Amalie og Jennifer som blev hjemme pga. at de skulle til bryllup ved en af de kinesiske lærere, og vi var derfor kun fem piger hjemme fra fredag til lørdag. Det resulterede i tøsehygge, film og shopping. Turen med Kindergarten-lærerne bragte de andre otte fra holdet ud på den ”countryside”, som var en lille landsby ca. to timers kørsel væk fra Tianjin. Det var en landsby som tydeligvis havde en stor drøm om at blive en turistby, hvor byboerne kunne komme ud og nyde den nogenlunde friske luft og den skønne natur. Det var dog ikke helt lykkedes for dem endnu at føre denne drøm ud i livet på trods af kameler og heste man kunne ride en tur på. Fredag aften stod den på showtime, hvor den ikke fik for lidt med dans, sang, kostumer og fyrværkeri. De andre fra holdet og lærere fra skolen var de sidste til at optræde og derfor blev showet sluttet af med en ganske nogenlunde version af ”We Are The World”, hvor hver af de foreign teachers skulle synge en linje alene fra første vers. Lidt grænseoverskridende men meget underholdende, da det var overstået. Herefter var der mere fyrværkeri og dans om et bål til vild festmusik. Denne fest fortsatte i ca. 10 minutter hvorefter musikken blev slukket og kineserne begyndte at tage hjem til hotellerne. Lørdag morgen var det mening at de andre skulle have været med ude at bestige et bjerg, men der var gået noget galt i kommunikationen, så da de kom ned til morgenmaden kl. 7.30 var de kinesere, der skulle ud til bjerget for længst taget afsted. Derfor måtte de andre danskere pænt nøjes med et lille bjerg/bakke i udkanten af byen, før turen gik hjem mod Tianjin igen.
Lørdag var vi inviteret til fest af vores nye danske veninde Ina, der studerer kinesisk her i byen, og det hele endte med en noget vild bytur. Billeder derfra kan ses på Eevas, Amalies og Jennifers blogs:
http://jenniinchina.tumblr.com/
http://ristil.tumblr.com/
http://eevaikina.tumblr.com/
De er noget bedre til at opdatere end vi er, undskyld endnu en gang.
Søndag var det jo påskedag, som kineserne selvfølgelig ikke lader sig mærke med, men heldigvis havde Eeva og Marie K været rigtig kreative og de overraskede os alle med et påskeløb rundt på skolens område. De havde endda fundet "påskeæg" som vi alle fik som belønning da vi havde gennemført løbet. Det var skønt at de havde gjort lidt ekstra for at det også skulle blive påske her i Kina.

På søndag tager hele holdet afsted til Xian med vores kontaktperson Sunny, det ser vi frem til at kunne fortælle jer om.

onsdag den 2. april 2014



Marie og Simon i parken

Pavilion 

Saxofonmanden i fuld sving

Clara og kronen i kantinen

En lille pige vil hjælpe med at få dragen op

Clara med sin drage

Der er ved at være forår i parken

Middleclass 4, en af mine dejlige klasser


Tianjins naturhistoriske museum

Børnene får lige vist at man skal huske peacetegnet
Trætte børn på vej hjem fra museum

En topclass har lige bygget Cathay Future

Show der bliver vist til ære for forældrene

Bordtennis på Cathay

Når der falder et par dråber, skal de kære små pakkes godt ind

Middle-aged and Senior Milk Power

Eeva bliver klippet ved den lokale frisør

Frugtmarkedet tæt på skolen

News from China

Hvor skal man starte? Når det er så lang tid siden vi sidst har fået skrevet noget herinde er det ikke helt til at vide, hvor man skal starte og slutte. Men jeg kan starte med at skrive at vi har det godt her i varme Tianjin! Det er der ingen der skal være i tvivl om, på trods af at frustrationerne nogle gange godt kan melde sig, når man ikke forstår hvorfor kineserne gør som de gør og hvad de forventer af én, hvilket man gerne ville give meget for at vide nogle gange, når man trods alt arbejder sammen med dem ca. 5 timer om dagen. Det er dog dejligt, at vi så er 13 danskere sammen, hvor vi kan vende tingene og finde ud af at vi alle sammen oplever ting, som set med vores øjne kan være lidt specielle, hvor et eksempel kunne være de kinesiske læreres til tider noget hårdhændede metoder til at få børnene til at makke ret. Derudover har vi også haft et par møder med canadieren James, som arbejder på skolen, hvor han har fortalt os om nogle af de ting vi kan forvente os af Kina og hvor vi har kunnet fortælle om vores oplevelser, hvilket har været dejligt, da han jo er noget mere inde i, hvordan tingene fungerer i Kina. OG så er det også meget heldigt at mange af de ting kineserne gør, som vi ikke forstår meningen i, fører til mange yderst underholdende oplevelser.
Tiden siden sidste blogindlæg er gået med at være sammen med de herlige børn, vi har i vores klasser, som kan vende en ellers lidt kedelig dag til en fest, men alle deres skøre og herlige påfund. Da jeg kun underviser ca. 25 minutter hver dag, går det meste af tiden med bare at være sammen med børnene, når jeg kan, hvilket er skønt, da jeg derved får set dem i mange forskellige situationer, og lærer dem godt at kende. Clara underviser en smule mere, da hun arbejder på tre forskellige afdelinger af Cathay. Hun finder sin babyclass i BoYa Kindergarten specielt dejlig, da det kun drejer sig om 12 unger (ofte mindre), og man derfor har større chance for at lære hver enkelt rigtig godt at kende.
Generelt er der sket meget den sidste weekend. Den startede med den helt store fejring af Clara, som fyldte 20 år. Hun blev vækket med sang, pakker hjemmefra, kantinens gode kanelbolle, som intet har med kanel at gøre nærmere bønner, og den flotteste krone, der er vores fødselsdagshat, hvilket betyder at man skal gå med den hele dagen. Da kinesiske børn selv går med en papkrone den dag de har fødselsdag, betød dette bare, at alle kinesere kunne regne ud, at Clara havde fødselsdag, og ikke tog videre meget notits af den flotte hovedpragt. Ovre i You & Me blev Clara også fejret med fødselsdagssang af børnenes bedsteforældre og alle lærerne, som også gav hende middag i You & Me centeret og en grisebamse i gave. Om aftenen da alt arbejde endelig var overstået smuttede vi over til kantinen, hvor vi havde bestilt Peking and og forårsruller til os alle 13 for sølle 750 yuan. Det viste sig at det var godt at vi ikke havde givet én yuan mere, for de herlige andestykker, med masser af fedt på, kom friskt varmede fra mikroovnen og det samme gjorde pandekagerne til forårsrullerne, det var på trods af denne fact meget lækkert. Da vi var ved at have spist færdig, kom en af de ansatte fra kantinen, bedre kendt som dumplingsmanden, hen og spurgte om vi ikke skulle synge fødselsdagssang for Clara. Det gjorde vi så, mens alle kantinens ansatte så på at vi sang ”I dag er det Claras fødselsdag” og fødselsdagssangen med instrumenterne. Aftenen var langt fra ovre efter at vi havde indtaget det dejlige aftensmåltid, der var kage til alle og Clara skulle åbne gaverne hun havde fået fra os, hvilket blandt andet bød på brie fra D-mart, som blandt sine udenlandske varer også har et par danske oste, zoo-billet og en drage, som allerede er gået i stykker, 10 yuan er nok lige i underkanten at give for en drage. Sunny havde også fået nys om Claras fødselsdag, og derfor gemte der sig også et farverigt Cathay Future ur blandt gaverne. Efter gaveåbningen var der quiz, som Marie K havde flikket sammen i løbet af dagen, og til sidst gik turen ud i Tianjins natteliv, hvor de sidste timer af Claras fødselsdag blev fejret.
Lørdag begav otte af os med Tianjins metro mod en sidegade til Nanjing Lu, som er en af Tianjins store shopping gader, og vi var ikke de eneste der havde fået den geniale idé at spendere nogle af vores penge den dag. Gaden vrimlede mildest talt med kinesere, og i flere butikker var det omsonst at stille sig i kø til prøverummene. Ens tålmodighed blev sat nok på prøve når man skulle prøve at navigere rundt i butikkerne og  vente på at komme til at betale. Aftensmaden blev indtaget på en italiensk restaurant på Italian Style Street, som vil blive mest husket for at have været vores hidtil dyreste måltid og på trods af prisen blev flere skuffede over, hvad de fik serveret. Så fra nu af er der ikke andet for end at vente med at få sin lyst efter vestlig mad stillet indtil den første tirsdag i måneden, hvor der er vinsmagning på Le Loft!
Søndag d. 30. marts havde vi vel haft omkring 25 grader og solen skinnede fra en næsten smogfri himmel, og dette betød, at sommertøjet for alvor blev fundet frem til stor interesse for kineserne. De kan ikke helt vænne sig til at vi viser de blege ben og arme frem. Vi har tidligere haft dage hvor vejrudsigten har lovet at det skulle blive lige så varmt som i søndags eller varmere, men smoggen har gjort at solen ikke gik særligt kraftigt igennem og dagen derfor blev til den køligere side. Søndagen gik med at nyde det gode vejr, og Marie, Eeva, Simon, Clara og jeg tog hen til en park, hvor vi nød en is og saxofonspil fra en ældre mand der stod nede ved søen.  
Denne onsdag bød også på noget af en overraskelse fra morgenen af. Da jeg styrtede ud af døren fordi jeg ikke var kommet afsted i alt for god tid, så jeg en middle class stå ude på parkeringspladsen, hvor de ventede på at komme ind i en bus. Jeg tænkte, at det nok bare var den klasse der skulle afsted, da mine lærere ikke havde fortalt mig noget, men det viste sig snart at det var ALLE klasserne. Så jeg måtte spurte tilbage til værelset med mine ting for at finde ud af at den klasse jeg skulle være i var kørt, så jeg måtte hægte mig på den klasse jeg er tirsdag og torsdag. Vi kom afsted og da vi blev sat af stod vi udenfor Tianjins naturhistoriske museum. Her fik vi så hele formiddagen til at gå med at kigge på skeletter fra dinosaurer, og alle mulige udstoppede dyr. Børnene var meget interesserede over det hele mens lærerne havde mere travlt med at tage billeder af hinanden og børnene. Alt i alt var det en meget hyggelig formiddag, og det var sjovt at være lidt udenfor skolen med klasserne.  

Clara havde også noget af en speciel oplevelse i dag, hvor hun fik lov til at opleve lidt kinesisk disciplin. Da hun stod i sin baby class og ventede på at børnene kom tilbage fra deres lur, blev hun bedt om at gå ind i den beginner class, hvor Eeva arbejder. Dette virkede lidt underligt, men hun fandt hurtigt ud af hvorfor. Børnene (2-3 år) skulle nemlig disciplineres i stor stil, lære at gå på en lige række de få meter fra toilettet til klasselokalet, spise sin mad hurtigt uden brok og generelt gøre hvad der bliver bedt om. Clara kunne fra det andet klasselokale høre hvordan det ene barn efter det andet stak i gråd, på et tidspunkt var der endda en der blev smækket ude af klasselokalet, hvor barnet så fik lov til at stå og vræle et par minutter, helt forladt. Da Clara endelig fik lov til at komme ind i klassen blev hun overfaldet af børnene, der virkelig var glade for at se en, der ikke ville råbe ad dem. Det var en noget speciel oplevelse, og som vesterlænding finder man det meget underligt at børn, der hjemme i DK ville få lov til at løbe rundt og lege det meste af dagen, skal disciplineres på denne måde.
Fredag i næste uge går turen for Dittes og mit vedkommende til Beijing, da vi begge får besøg af vores familier. Nærmere bestemt får jeg ”kun” besøg af min mor og lillebror, som også tager med mig fra Beijing til Tianjin for at opleve den by jeg befinder mig så godt i.