Så er det vist ved at være tid til at få opdateret
bloggen igen! Tanken har strejfet mig engang imellem at der skal skrives noget
hertil, men som altid sker der en del, hvilket også kan ses på kalenderen, hvor
der er planlagt noget af den ene eller anden slags helt indtil slutningen af
juni. Den næste tid vil bl.a. byde på en tur i næste weekend til en landsby et
stykke væk fra Tianjin, hvor Eeva og jeg skal ud og undervise nogle børn, en
tur som Clara tidligere har været af sted på. Derudover skulle jeg også gerne
komme en tur til Shanghai sammen med nogle af de andre, tage et smut ud på
muren med holdet, til sommerfest på den danske ambassade i Beijing og få besøg
af min fætter Morten. Der er nok at se til!
I slutningen af sidste måned tog Sunny os med på en lille 5-dages tur til Xian. Dog brugte vi 18 timer hver vej i et tog, hvilket betød at vi kun fik 2 hele dage i byen, og derfor ikke nåede at danne os et ordentlig indtryk af den. Desuden blev én af dagene brugt i en lille landsby udenfor Xian, hvor vi besøgte en landmand der ved siden af landbruget også var maler. Det var meget interessant at være ude i en lille landsby og se hvordan livet er der, da det er meget anderledes fra bylivet. Det virkede generelt ret fattigt i byen og ikke som om at indbyggerne havde så mange muligheder. De kunne ikke bare leve af landbruget, så når høsten var overstået måtte de tage til Xian, for at se om de kunne få noget arbejde for nogle måneder. På trods af den relativt korte tid i Xian fik vi dog set nogle af de vigtigste ting der er at se i og omkring byen nemlig Muslim Street, Xians gamle bymur, som vi også cyklede hele vejen rundt på, og selvfølgelig terrakottakrigerne. Da vi var ude ved terrakottakrigerne var vi heldige at vi kom d. 30. april og ikke dagen efter d. 1. maj, da det er en national fridag og dermed en dag hvor mange kinesere får tid til at selv at besøge udgravningerne. Derved slap vi for at skulle kæmpe os igennem lange køer for at få et lille glimt af terrakottakrigerne, og i stedet for kunne vi forholdsvis let komme til at opleve det hele. Det var ret storslået især når man lige mindede sig selv om at det er ca. 2000 år siden at alle terrakottakrigerne blev bygget. Alt i alt havde vi en helt ok tur til Xian, der dog bar noget præg af at vi hele tiden blev fulgt rundt af en guide, som havde planlagt alt vi skulle rundt at se. Det var på sin vis dejligt at vi slap for at skulle til at bruge tid på at planlægge selv og tænke over hvordan vi kom fra sted til sted, men samtidig savnede vi alle den frihed man normalt har når man rejser til at vælge, hvor lang tid der skal bruges på de forskellige ting og vigtigst af alt hvilke ting, der skal opleves. Togturen hjem var heller ikke værst, selvom den var lang, da vi fra en af vores køjer eller en af de få klapstole der var ved vinduerne kunne kigge ud på det landskab der ”fløj” forbi os. Her fik vi set en helt anden natur end vi hidtil havde set og nogle små byer, som virkede meget fattige. Blandt andet spottede Clara to steder hvor de pløjede jorden ved hjælp af en plov spændt efter en okse eller to. Vi var hjemme fra vores tur tidligt om morgenen fredag d. 2. maj og på trods af at vi var udkørte efter turen, var der ikke tid til at slappe meget af, for om aftenen havde vi aftalt at skulle i byen. Dette ville nok ikke have gjort, hvis det ikke var fordi at vi skulle mødes med Glen og Phillip, som vi havde fundet ud af også arbejde i en børnehave i Tianjin igennem chinalink. De var dog langt fra lige ankommet til byen, de havde faktisk været der engang siden slutningen af sidste sommer, men da vi iaf chinalink ikke var blevet gjort opmærksom på deres tilstedeværelse, blev det først nu, hvor de tog kontakt til os, at vi mødtes. Efter en lang aften og nat sammen med dem på, hvad vi snart kan kalde vores stamsted: Mayflower, blev lørdag brugt på afslapning, da arbejdet kaldte en dag tidligere end normalt denne uge. På grund af kinesernes ferie omkring d. 1. maj kompenserede børnehaven nemlig for fridagene midt i ugen ved at holde åbent søndag! Dog skulle vi heldigvis kun arbejde om formiddagen, så det mildnede omstændighederne en smule. Dog føltes resten af ugen ret lang, syntes jeg, både fordi vi havde en dags ekstra arbejde men også fordi det var lidt hårdt at vende tilbage til hverdagen. Jeg havde i hvert fald fået lyst til at rejse rundt og opleve mere af Kina efter vores tur til Xian og ikke bare tulle rundt på skolen. Som altid skete der dog nogle overraskende ting i løbet af ugen, som igen fik hverdagen til at virke interessant. Ugen bød nemlig både på en ny beboer i vores lejlighed og en tur med Topclass til en anden børnehave fredag. Få dage efter vi kom hjem fra Xian flyttede Kelly fra Taiwan ind på et af værelserne, fordi hun skal arbejde frivilligt på Cathay i 3 måneder, hvilket vil sige at hun vil være her resten af den tid vi også befinder os i Tianjin. Dog skal hun ikke arbejde med børnene, men i stedet for i administrationen, så vidt jeg har forstået. Det kan være lidt svært at kommunikere med hende nogle gange, da hun finder engelsk lidt svært, men på trods af det er hun altid i strålende humør, når vi måder hende og virker til at være faldet godt til blandt os danskere.
Fredag i denne uge bød som sagt på tur med Topclass for nogle af os, nærmere bestemt Ditte, Simon, Dennis, Gustav og jeg. Vi havde fået at vide at vi skulle lave en eller anden form for show, hvor en guitar, som vi havde fået til låns for nogle dage, forventedes at indgå i det. Dennis’ lærer havde bestemt at vi også skulle være klædt ud, hvilket medførte at hun fandt kostumer, så der kunne være én Elvis Presley (Dennis), én Michael Jackson (Gustav), én cowboy (Simon) og to Carmen, som jo så var Ditte og jeg. Vi havde dog ikke behøvet at være nervøse for at vi skulle op på en scene og lave et eller andet, det viste sig nemlig at de bare ville have os med for at vi kunne pynte på en masse billeder. Aldrig tror jeg at jeg har oplevet at der er blevet rettet så mange kameralinser imod mig på en dag! Det var ret specielt at opleve, men også endnu en speciel Kina-oplevelse jeg ikke ville have været foruden. Om aftenen havde Clara og Eeva været så geniale at strikke en omgang Hit med Sangen sammen til resten af holdet. På trods af at mit hold desværre var langt fra at vinde, havde vi det rigtig sjovt med at gætte og synge sange et par timer inden en del af holdet tog videre i byen mens resten af os tog en stille aften hjemme. Resten af weekenden var også uden de helt vilde oplevelser. Dog fandt vi ud af at der var udtagelse til Tianjin Teaters dansehold på skolen, så der fik vi nogle timer til at gå med at se på auditions. Søndag aften var vi med nogle af de andre udenlandske lærere på en bar kaldet Indie bar, hvor der kommer en del udlændinge, og derfor helt klart er et sted vi skal hen, hvis vi føler for at komme et sted hen, hvor vi skiller os mindre ud.
Tirsdag d. 13. maj var vi igen forbi Le Loft, som denne gang havde en buffet under temaet ”Beef”, hvilket den levede op til, da der næsten ikke var andet end kød! Så vi fik lige fyldt proteindepoterne op og nød at spise noget kød som ikke så så mystisk ud som det nogle gange gør i kantinen. Onsdag tog Clara og jeg efter aftensmaden op i TV-tower og tilbragte nogle timer deroppe, så vi både fik set solnedgangen over Tianjin på en næsten smogfri dag og mens det var helt mørkt og dermed kunne se hvor imponerende byen er når den er fuldt oplyst.
Denne weekend er igen gået over stok og sten da vi lørdag var i forlystelsesparken Happy Valley som ligger lidt uden for byen og søndag tog vi i byens zoologiske have. Både forlystelsesparken og zoo’en er langt fra hvad vi forventer af disse ting i Danmark. Kineserne er sjældent det hurtigste og mest effektive folkefærd, hvilket de igen fik vist i Happy Valley, hvor medarbejderne absolut ikke havde travlt og dette medførte køer der flyttede sig absurd lidt. Jeg formåede på 8 timer kun at prøve to forlystelser hvor jeg stod i kø én time til den ene og to timer til den anden. Rekorden for længst tid i en kø holdes dog af Eeva, Jennifer og Gustav som formåede at vente 3 timer på at komme til at prøve en rutsjebane. I den zoologiske have kunne vi for 10 yuan pr. mand se på dyr som var dvaske i middagsheden og som prøvede på at finde en smule skygge i deres alt for små og elendige bure. Kineserne fandt absolut ikke noget mærkeligt ved de dårlige forhold dyrene havde, men havde i stedet for travlt med at fodre diverse dyr med pølse, kål og salat. Ved en af bjørnene kunne de selvfølgelig ikke komme tæt nok på til at håndfodre den, så i stedet for kastede de maden ned på/til bjørnen i det lille hjørne af dens betonbur som den sad i, det var som taget ud fra en WWF reklame. Ved næsehornene kunne man dog komme ret tæt på hvilket medførte at et par kinesere stod og prikkede til enden af et næsehorn med en paraply, kastede et par småsten ind på den og prøvede på at holde fast i dets horn. En meget speciel oplevelse.
Søndag formiddag bød på en anden speciel oplevelse. Cathay Future havde arrangeret deres årlige ”Disabled children’s art festival”, hvor børn, unge og voksne med forskellige handicap og diagnoser kom til skolen for at deltage i nogle forskellige aktiviteter. Her fulgte Clara en gruppe autistiske drenge rundt på skolens areal, hvilket var en rigtig god oplevelse. For første gang virkede det til at skolen havde lavet noget reelt, i stedet for det overfladiske photo-shoot det ofte bare bliver til.
I slutningen af sidste måned tog Sunny os med på en lille 5-dages tur til Xian. Dog brugte vi 18 timer hver vej i et tog, hvilket betød at vi kun fik 2 hele dage i byen, og derfor ikke nåede at danne os et ordentlig indtryk af den. Desuden blev én af dagene brugt i en lille landsby udenfor Xian, hvor vi besøgte en landmand der ved siden af landbruget også var maler. Det var meget interessant at være ude i en lille landsby og se hvordan livet er der, da det er meget anderledes fra bylivet. Det virkede generelt ret fattigt i byen og ikke som om at indbyggerne havde så mange muligheder. De kunne ikke bare leve af landbruget, så når høsten var overstået måtte de tage til Xian, for at se om de kunne få noget arbejde for nogle måneder. På trods af den relativt korte tid i Xian fik vi dog set nogle af de vigtigste ting der er at se i og omkring byen nemlig Muslim Street, Xians gamle bymur, som vi også cyklede hele vejen rundt på, og selvfølgelig terrakottakrigerne. Da vi var ude ved terrakottakrigerne var vi heldige at vi kom d. 30. april og ikke dagen efter d. 1. maj, da det er en national fridag og dermed en dag hvor mange kinesere får tid til at selv at besøge udgravningerne. Derved slap vi for at skulle kæmpe os igennem lange køer for at få et lille glimt af terrakottakrigerne, og i stedet for kunne vi forholdsvis let komme til at opleve det hele. Det var ret storslået især når man lige mindede sig selv om at det er ca. 2000 år siden at alle terrakottakrigerne blev bygget. Alt i alt havde vi en helt ok tur til Xian, der dog bar noget præg af at vi hele tiden blev fulgt rundt af en guide, som havde planlagt alt vi skulle rundt at se. Det var på sin vis dejligt at vi slap for at skulle til at bruge tid på at planlægge selv og tænke over hvordan vi kom fra sted til sted, men samtidig savnede vi alle den frihed man normalt har når man rejser til at vælge, hvor lang tid der skal bruges på de forskellige ting og vigtigst af alt hvilke ting, der skal opleves. Togturen hjem var heller ikke værst, selvom den var lang, da vi fra en af vores køjer eller en af de få klapstole der var ved vinduerne kunne kigge ud på det landskab der ”fløj” forbi os. Her fik vi set en helt anden natur end vi hidtil havde set og nogle små byer, som virkede meget fattige. Blandt andet spottede Clara to steder hvor de pløjede jorden ved hjælp af en plov spændt efter en okse eller to. Vi var hjemme fra vores tur tidligt om morgenen fredag d. 2. maj og på trods af at vi var udkørte efter turen, var der ikke tid til at slappe meget af, for om aftenen havde vi aftalt at skulle i byen. Dette ville nok ikke have gjort, hvis det ikke var fordi at vi skulle mødes med Glen og Phillip, som vi havde fundet ud af også arbejde i en børnehave i Tianjin igennem chinalink. De var dog langt fra lige ankommet til byen, de havde faktisk været der engang siden slutningen af sidste sommer, men da vi iaf chinalink ikke var blevet gjort opmærksom på deres tilstedeværelse, blev det først nu, hvor de tog kontakt til os, at vi mødtes. Efter en lang aften og nat sammen med dem på, hvad vi snart kan kalde vores stamsted: Mayflower, blev lørdag brugt på afslapning, da arbejdet kaldte en dag tidligere end normalt denne uge. På grund af kinesernes ferie omkring d. 1. maj kompenserede børnehaven nemlig for fridagene midt i ugen ved at holde åbent søndag! Dog skulle vi heldigvis kun arbejde om formiddagen, så det mildnede omstændighederne en smule. Dog føltes resten af ugen ret lang, syntes jeg, både fordi vi havde en dags ekstra arbejde men også fordi det var lidt hårdt at vende tilbage til hverdagen. Jeg havde i hvert fald fået lyst til at rejse rundt og opleve mere af Kina efter vores tur til Xian og ikke bare tulle rundt på skolen. Som altid skete der dog nogle overraskende ting i løbet af ugen, som igen fik hverdagen til at virke interessant. Ugen bød nemlig både på en ny beboer i vores lejlighed og en tur med Topclass til en anden børnehave fredag. Få dage efter vi kom hjem fra Xian flyttede Kelly fra Taiwan ind på et af værelserne, fordi hun skal arbejde frivilligt på Cathay i 3 måneder, hvilket vil sige at hun vil være her resten af den tid vi også befinder os i Tianjin. Dog skal hun ikke arbejde med børnene, men i stedet for i administrationen, så vidt jeg har forstået. Det kan være lidt svært at kommunikere med hende nogle gange, da hun finder engelsk lidt svært, men på trods af det er hun altid i strålende humør, når vi måder hende og virker til at være faldet godt til blandt os danskere.
Fredag i denne uge bød som sagt på tur med Topclass for nogle af os, nærmere bestemt Ditte, Simon, Dennis, Gustav og jeg. Vi havde fået at vide at vi skulle lave en eller anden form for show, hvor en guitar, som vi havde fået til låns for nogle dage, forventedes at indgå i det. Dennis’ lærer havde bestemt at vi også skulle være klædt ud, hvilket medførte at hun fandt kostumer, så der kunne være én Elvis Presley (Dennis), én Michael Jackson (Gustav), én cowboy (Simon) og to Carmen, som jo så var Ditte og jeg. Vi havde dog ikke behøvet at være nervøse for at vi skulle op på en scene og lave et eller andet, det viste sig nemlig at de bare ville have os med for at vi kunne pynte på en masse billeder. Aldrig tror jeg at jeg har oplevet at der er blevet rettet så mange kameralinser imod mig på en dag! Det var ret specielt at opleve, men også endnu en speciel Kina-oplevelse jeg ikke ville have været foruden. Om aftenen havde Clara og Eeva været så geniale at strikke en omgang Hit med Sangen sammen til resten af holdet. På trods af at mit hold desværre var langt fra at vinde, havde vi det rigtig sjovt med at gætte og synge sange et par timer inden en del af holdet tog videre i byen mens resten af os tog en stille aften hjemme. Resten af weekenden var også uden de helt vilde oplevelser. Dog fandt vi ud af at der var udtagelse til Tianjin Teaters dansehold på skolen, så der fik vi nogle timer til at gå med at se på auditions. Søndag aften var vi med nogle af de andre udenlandske lærere på en bar kaldet Indie bar, hvor der kommer en del udlændinge, og derfor helt klart er et sted vi skal hen, hvis vi føler for at komme et sted hen, hvor vi skiller os mindre ud.
Tirsdag d. 13. maj var vi igen forbi Le Loft, som denne gang havde en buffet under temaet ”Beef”, hvilket den levede op til, da der næsten ikke var andet end kød! Så vi fik lige fyldt proteindepoterne op og nød at spise noget kød som ikke så så mystisk ud som det nogle gange gør i kantinen. Onsdag tog Clara og jeg efter aftensmaden op i TV-tower og tilbragte nogle timer deroppe, så vi både fik set solnedgangen over Tianjin på en næsten smogfri dag og mens det var helt mørkt og dermed kunne se hvor imponerende byen er når den er fuldt oplyst.
Denne weekend er igen gået over stok og sten da vi lørdag var i forlystelsesparken Happy Valley som ligger lidt uden for byen og søndag tog vi i byens zoologiske have. Både forlystelsesparken og zoo’en er langt fra hvad vi forventer af disse ting i Danmark. Kineserne er sjældent det hurtigste og mest effektive folkefærd, hvilket de igen fik vist i Happy Valley, hvor medarbejderne absolut ikke havde travlt og dette medførte køer der flyttede sig absurd lidt. Jeg formåede på 8 timer kun at prøve to forlystelser hvor jeg stod i kø én time til den ene og to timer til den anden. Rekorden for længst tid i en kø holdes dog af Eeva, Jennifer og Gustav som formåede at vente 3 timer på at komme til at prøve en rutsjebane. I den zoologiske have kunne vi for 10 yuan pr. mand se på dyr som var dvaske i middagsheden og som prøvede på at finde en smule skygge i deres alt for små og elendige bure. Kineserne fandt absolut ikke noget mærkeligt ved de dårlige forhold dyrene havde, men havde i stedet for travlt med at fodre diverse dyr med pølse, kål og salat. Ved en af bjørnene kunne de selvfølgelig ikke komme tæt nok på til at håndfodre den, så i stedet for kastede de maden ned på/til bjørnen i det lille hjørne af dens betonbur som den sad i, det var som taget ud fra en WWF reklame. Ved næsehornene kunne man dog komme ret tæt på hvilket medførte at et par kinesere stod og prikkede til enden af et næsehorn med en paraply, kastede et par småsten ind på den og prøvede på at holde fast i dets horn. En meget speciel oplevelse.
Søndag formiddag bød på en anden speciel oplevelse. Cathay Future havde arrangeret deres årlige ”Disabled children’s art festival”, hvor børn, unge og voksne med forskellige handicap og diagnoser kom til skolen for at deltage i nogle forskellige aktiviteter. Her fulgte Clara en gruppe autistiske drenge rundt på skolens areal, hvilket var en rigtig god oplevelse. For første gang virkede det til at skolen havde lavet noget reelt, i stedet for det overfladiske photo-shoot det ofte bare bliver til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar